Michael K

MICHAEL K. STEFANSEN

MICHAEL K

PARATRIATLET

MICHAEL K. STEFANSEN

Med rødder i Lemvig og ikke mindst gode minder fra ungdomsårene, så kan jeg nogen gange få den tanke, at den stærke vestenvind og de mere rå forhold ved Vestkysten har været med til at hærde mig til en fremtid i kørestol. Omend jeg nok aldrig havde forestlillet mig, at det ville ske for mig.

 

Hvis jeg skal se mig selv som handikappet hver dag, og dermed ærgre mig over, hvad jeg ikke kan, så ville jeg aldrig kunne være i mit nye liv. Det her er mit liv, og jeg ser det som min største opgave at få så meget ud af det som muligt. For det kunne ligeså vel have været, at jeg ikke var her den dag idag.

At gøre begrænsninger til muligheder.

Hvad betyder mit handicap?

 

Helt nøgternt fortalt, så betyder mit handikap, at jeg næsten ingen følelse har i mine ben og derfor også har svært ved at bruge dem i det daglige. Men det er som sådan ikke noget, der fylder meget i mit liv. Ikke mere. Som jeg ser det, har jeg blot fået nogle andre vilkår, som jeg skal leve under. Jeg har tilegnet mig en ny måde at se verden an på med nye rutiner i det daglige og derfor ikke så mange begrænsninger, men blot alternative måder at gøre tingene på.

DAGEN HVOR ALT

BLEV FORANDRET I MIT LIV

24. november 1996. Det var dagen, der markerede starten på mit nye liv. En farlig kombination af alkohol, isglatte veje og en ung Michael på blot 21 år bag rattet betød enden på det liv, som jeg kendte dengang. Selve ulykken husker jeg ikke meget fra. Hvad der skete den nat er derfor et puslespil sammensat af de tekniske undersøgelser, fortællinger fra falckreddere samt de gode mennesker, der fandt mig.

 

Når man tænker på, at jeg overlevede en tur ned ad en skrænt og en flyvetur ud gennem forruden og 50 meter gennem luften, så er jeg faktisk taknemmelig for den situation, som jeg er i idag.

Min sportslige baggrund

 

FØR ULYKKEN

Jeg har alle dage dyrket meget sport. Gennem teenageårene har jeg derfor været utroligt aktiv inden for mange sportsgrene; fodbold, håndbold, tennis og badminton var alle en del af min hverdag. Efter ulykken var det selvsagt en brat opvågning at finde ud af, at mit før så aktive liv blev noget udfordret. Men det var en udfordring, som jeg tog op.

 

EFTER ULYKKEN

Når sport altid har været en stor del af ens liv, er det derfor svært slippe det igen. Efter min rehabilitering og tilbagevenden til livet var min første tanke derfor: “Hvilken sport skal jeg nu dyrke?” I forbind-else med mit ophold på paraplegifunktionen i Viborg, hvor de behandler folk som mig med rygskader, fik jeg kendskab til mulig-heden for at dyrke kørestolsbasket. Det blev jeg ret hurtigt grebet af, og startede med det samme. Jeg dyrkede kørestolsbasket i 8 år i “Viborg Dunkers”, som gennem en længere årrække har været den bedste klub i Danmark.

 

VEJEN MOD TRIATLON

Efter nogle år med kørestolsbasket, havde jeg brug for luftforandring og i 2012 startede jeg derfor med at dyrke håndcykling. I 2015 valgte jeg så at ‘gå hele vejen’ og kastede mig over triatlon. Her blev det hurtigt klart for mig, at det skulle være alt eller intet. Fra dag ét har mit altoverskyggende mål derfor været, at jeg ville gennemføre en IronMan i 2019. Jeg nyder nu en hverdag med en masse diversitet i min træning, der giver mig en masse spændende udfordringer både på det personlige og fysiske plan.

DE SMÅ GLIMT

Copyright @ All Rights Reserved